Følg os på Facebook

Skærer du tænder?

Hvad vil det sige at skære tænder?

Hvis man vågner op ved lyden af tænder, der gnider mod hinanden, kan det næsten virke som noget taget direkte ud af en gyserfilm. At skære tænder er imidlertid en virkelig og ofte ubehagelig oplevelse – både for den, der skærer tænder, og deres sovende partner. Tandskæren sker bl.a. i løbet af natten og kan variere fra lydløs gnidning til en højlydt, skærende lyd. Mange opdager først, at de lider af at skære tænder, når tandlægen påpeger den unormale slitage på tænderne. At skære tænder kan både være mildt og forekomme sporadisk, såvel som det kan udvikle sig til en aggressiv, hyppig vane.

Disse symptomer skal du være opmærksom på

Symptomerne på at skære tænder er ikke altid nemme at opdage, men nogle af de mest alarmerende tegn på at skære tænder omfatter:

  • Hovedpine – særligt i morgentimerne
  • Tandpine uden nogen synlig årsag
  • Ømhed i ansigtsmusklerne og kæbeleddet

Hvis man har døjet med at skære tænder over en længere periode, kan vanen forårsage skader på eksisterende tandrestaurationer og i værste tilfælde resultere i nedslidte tænder. Revner og brud på tænderne som følge af den gentagne gnidning er heller ikke usædvanligt. Når man skærer tænder, slider man nemlig på tændernes emalje, hvorfor mange også oplever en øget følsomhed overfor temperaturændringer.

Årsagerne bag tilstanden varierer meget. At skære tænder kan skyldes alt fra stress og søvnproblemer til unormale bid. Har du mistanke om, at du skærer tænder, bør du søge rådgivning hos din tandlæge.

Kom vanen til livs: Dette kan du for at undgå at skære tænder

For at bekæmpe den dårlige vane er der flere effektive tiltag, du kan gribe om. En bideskinne, skabt af en tandlæge, kan beskytte tænderne mod skade og reducere presset. Hvis du er begyndt at skære tænder som følge af stress, kan du med fordel integrere flere afstressende aktiviteter i din dagligdag – dette kunne eksempelvis være meditation eller motion. Herudover er en grundig evaluering af dit bids tilstand nødvendigt for at kunne justere og lindre smerterne ved at skære tænder. Det er vores klare anbefaling, at du går i tæt dialog med din tandlæge for at finde frem til de bedste værktøjer mod den dårlige vane. Med den rette rådgivning kan du genfinde en rolig og sund nattesøvn uden at skære tænder.

Bliv endnu klogere på din tænder ved at læse vores populære indlæg om:



Continue Reading

Hvad er syreskade på tænderne?

Erosioner, bedre kendt som syreskader på tænderne, er en tilstand, hvor tænderne gradvist mister mineraler og slides ned på grund af gentagen udsættelse for syre. Mens huller i tænderne (caries) typisk skyldes bakteriesyre, kommer syreskader på tænderne hovedsageligt fra syrer i kosten eller fra maven. Hvis man døjer med sure opstød eller ofte nyder syreholdige føde- og drikkevarer, er man mere udsat for at udvikle syreskader.

Gode råd mod syreskader

For at bevare dine tænders sundhed er det afgørende at forebygge. Dette kan du gøre ved at implementere en række enkle, men effektive strategier i din daglige rutine. Nedenfor har vi samlet nogle råd, der kan hjælpe dig med at forhindre syreskade på tænderne:

  • Gå regelmæssigt til tandlægen for kontrol af mundens sundhedstilstand.
  • Indtag en sund og velafbalanceret kost – og forsøg at begrænse dit daglige indtag af syreskadelige fødevarer og drikkevarer, heriblandt “light” produkter.
  • Skyl munden med vand efter indtagelse af syreholdige drikke for at neutralisere syren.
  • Foretræk generelt vand frem for sure drikkevarer, særligt hvis du lider af mundtørhed.
  • Følg din tandlæges råd om mundhygiejne – og brug altid tandpasta med fluorid, gerne tinfluorid, for at beskytte dine tænder mod syreskader.

Hvis syreskaderne når et fremskredent stadie, kan det få alvorlige konsekvenser for din tandsundhed. Det er således essentielt, at du er opmærksom på at begrænse indtaget af syreholdige mad- og drikkevarer, samt at du lytter til din tandlæges rådgivning.

Behandling af syreskader

Hvis syreskaderne på dine tænder er blevet fremskredne, er behandling nødvendig for at genvinde tændernes styrke såvel som deres udseende. I mindre alvorlige tilfælde kan tandlægen anvende forseglinger eller små fyldninger for at bremse syreskaden. Desværre kan emaljen, når den først er væk, ikke gendannes. I alvorlige tilfælde kræves der mere omfattende behandlinger såsom større fyldninger og kroner for at genskabe tændernes funktion og æstetik. I de tidlige stadier af syreskader kan man som regel hverken se eller mærke tegnene på egen krop – derfor er det vigtigt, at man overholder de årlige tandlægetjek.

Bliv endnu klogere på din tænder ved at læse vores populære indlæg om:

Continue Reading

Isner det i dine tænder?

Oplever du til tider at få pludselige, jagende stød i tanden, hvis du indtager noget sødt eller sur eller noget koldt eller varmt? Så er det formentlig isninger i tænderne. Isninger i tænderne er meget almindeligt, og det er forskelligt i hvor udpræget grad, man har det. Nogle vil få det i svag grad og sjældent, mens andre vil få det oftere. Især i det sidste tilfælde, er det en god idé at kontakte sin tandlæge.

Continue Reading

Hvad er tandsten?

Tandsten er en hård belægning på områder af tænderne. Tandsten kan opstå, hvis tænderne ikke bliver børstet ordentligt rene. Her vil bakterier fra madrester blive forkalket af kalken i dit spyt, og dette vil så skabe tandsten. Nogle vil være mere udsatte i forhold til tandsted end andre. Det er nemlig forskelligt, hvor meget kalk, vi har i vores spyt, og det er også forskelligt, hvor nemme vores tænder er at børste fri for bakterier. Der findes forskellige former for tandsten – der er nemlig både hårde og bløde belægninger.

De bløde belægninger vil oftest kunne fjernes af sig selv med en daglig grundig tandrensning med tandbørsten og tandtråd. De bløde belægninger bliver til hårde belægninger, hvis de ikke bliver fjernet, og de hårde belægninger skal fjernes af tandlægen, da de kræver erfaring og det rette udstyr.

Continue Reading

Derfor er dine tandeftersyn hos tandlægen vigtige

For at sikre sig sunde og stærke tænder resten af livet, er der flere faktorer, der er vigtige. 

Det er først og fremmest vigtigt at sørge for en grundig, daglig tandpleje med tandbørstning og tandtråd. Din kost og livsstil er også vigtig for tændernes sundhed for eksempel i forhold til syreskader efter indtag af syreholdige produkter såsom cola og appelsin juice. Men en ligeså vigtig faktor for sunde og stærke tænder livet ud er et regelmæssigt tandeftersyn hos din tandlæge.

Et tandeftersyn hos tandlægen med jævne mellemrum vil blandt andet kunne sikre, at dine tænder og mund renses for alt det, som du ikke selv kan klare med tandbørsten og tandtråden. Det kan for eksempel være tandsten, som er bakterier, der forkalkes af kalken i spyttet, hvis bakterierne ikke børstes helt væk. Det kan også være et hul, som enten er begyndende eller er udbrudt, som skal behandles, før det bliver værre.

Continue Reading

Kontakt os i dag
Vi ser frem til
at høre fra dig

Tandlæge Susanne Ekelund
Langebjerg 2
2850 Nærum

4580 4708
Info@tandlaegerneinaerum.dk


Sitemap

Ny ejer af klinikken

Maryam Shirzad har overtaget klinikken efter Susanne Ekelund. Hun er en erfaren tandlæge med fokus på skånsom, æstetisk og tandbevarende behandling - herunder implantatbehandling.

Susanne fortsætter som tandlæge på klinikken, og de arbejder tæt sammen, så patienterne fortsat møder samme tryghed og høje faglige kvalitet.

Skriv en besked