Tandsten er en hård belægning på områder af tænderne. Tandsten kan opstå, hvis tænderne ikke bliver børstet ordentligt rene. Her vil bakterier fra madrester blive forkalket af kalken i dit spyt, og dette vil så skabe tandsten. Nogle vil være mere udsatte i forhold til tandsted end andre. Det er nemlig forskelligt, hvor meget kalk, vi har i vores spyt, og det er også forskelligt, hvor nemme vores tænder er at børste fri for bakterier. Der findes forskellige former for tandsten – der er nemlig både hårde og bløde belægninger.
De bløde belægninger vil oftest kunne fjernes af sig selv med en daglig grundig tandrensning med tandbørsten og tandtråd. De bløde belægninger bliver til hårde belægninger, hvis de ikke bliver fjernet, og de hårde belægninger skal fjernes af tandlægen, da de kræver erfaring og det rette udstyr.
Hvad kan man gøre for at undgå tandsten?
Hvis man oplever nemt at få tandsten, er det en god idé at være ekstra opmærksom på rengøringen af sine tænder. Det er vigtigt at få skrubbet grundigt men blidt på alle overflader af tænderne og komme helt ned til kanten af hver tand, hvor tandkødet er. Tandkødet ved kanten af tanden skal også masseres blidt med tandbørsten, og det er på samme måde vigtigt at få renset godt imellem tænderne. Det gøres for det meste nemmest med en tandtråd, hvor du roligt kan køre tandtråden frem og tilbage mod tanden ved tandkødet, så du ligesom gnider alle bakterier væk. Det er nemlig imellem tænderne og ved tandkødet, hvor tænderne stikker op, at der især kan gemme sig skidt og mange bakterier. Så hvis du vil undgå tandsten, er dette et godt sted at starte.
Det kan dog være svært for mange at forebygge tandsten fuldstændigt, men du kan holde det nede med en god tandpleje, og det har bestemt også betydning.
Lad tandlægen om behandlingen mod tandsten
Hvis du har fået tandsten, anbefales det dog ikke, at du selv forsøger at fjerne det. Det kræver særlig erfaring, viden og bestemte instrumenter at fjerne tandsten ordentligt og skånsomt. En hjemmelavet behandling mod tandsten vil kunne gøre mere skade end gavn på både tænder og tandkød. Så derfor er det en sag, som du skal lade tandlægen om. Din tandlæge vil ligeledes kunne vurdere dine tænder og behovet for behandling og give dig vigtig information om, hvordan du selv kan forebygge tandsten fremover.
Har du brug for en erfaren og professionel tandlæge, som kan hjælpe dig med behandling af tandsten eller andre tandproblemer? Så er du altid velkommen til at kontakte tandklinikken ved Susanne Ekelund.