Erosioner, bedre kendt som syreskader på tænderne, er en tilstand, hvor tænderne gradvist mister mineraler og slides ned på grund af gentagen udsættelse for syre. Mens huller i tænderne (caries) typisk skyldes bakteriesyre, kommer syreskader på tænderne hovedsageligt fra syrer i kosten eller fra maven. Hvis man døjer med sure opstød eller ofte nyder syreholdige føde- og drikkevarer, er man mere udsat for at udvikle syreskader.
Gode råd mod syreskader
For at bevare dine tænders sundhed er det afgørende at forebygge. Dette kan du gøre ved at implementere en række enkle, men effektive strategier i din daglige rutine. Nedenfor har vi samlet nogle råd, der kan hjælpe dig med at forhindre syreskade på tænderne:
- Gå regelmæssigt til tandlægen for kontrol af mundens sundhedstilstand.
- Indtag en sund og velafbalanceret kost – og forsøg at begrænse dit daglige indtag af syreskadelige fødevarer og drikkevarer, heriblandt “light” produkter.
- Skyl munden med vand efter indtagelse af syreholdige drikke for at neutralisere syren.
- Foretræk generelt vand frem for sure drikkevarer, særligt hvis du lider af mundtørhed.
- Følg din tandlæges råd om mundhygiejne – og brug altid tandpasta med fluorid, gerne tinfluorid, for at beskytte dine tænder mod syreskader.
Hvis syreskaderne når et fremskredent stadie, kan det få alvorlige konsekvenser for din tandsundhed. Det er således essentielt, at du er opmærksom på at begrænse indtaget af syreholdige mad- og drikkevarer, samt at du lytter til din tandlæges rådgivning.
Behandling af syreskader
Hvis syreskaderne på dine tænder er blevet fremskredne, er behandling nødvendig for at genvinde tændernes styrke såvel som deres udseende. I mindre alvorlige tilfælde kan tandlægen anvende forseglinger eller små fyldninger for at bremse syreskaden. Desværre kan emaljen, når den først er væk, ikke gendannes. I alvorlige tilfælde kræves der mere omfattende behandlinger såsom større fyldninger og kroner for at genskabe tændernes funktion og æstetik. I de tidlige stadier af syreskader kan man som regel hverken se eller mærke tegnene på egen krop – derfor er det vigtigt, at man overholder de årlige tandlægetjek.
Bliv endnu klogere på din tænder ved at læse vores populære indlæg om: