Følg os på Facebook

Gode råd til dig med tandlægeskræk

Mange mennesker er utilpas ved at skulle til tandlæge. Ca 30 % af os er nervøse ved et tandlægebesøg, og omkring 10 % har direkte tandlægeskræk. Tandlægeskræk ligger højt på listen over forskellige former for angst, og der er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd, der lider af fobien.

Hvis du er en af dem, der bliver nervøs ved tanken om at skulle til tandlæge, er det en god idé at læse med her. Vi giver dig her nogle gode råd til, hvordan du kan overkomme din tandlægeskræk, så du kan få nogle mere behagelige besøg hos din tandlæge.

Snak med din tandlæge om din utryghed og frygt

Det første, du kan gøre, hvis du lider af tandlægeskræk, er at kontakte din tandlæge og fortælle, hvordan du har det. Du behøver ikke at bestille en tid. Alt hvad du kan gøre er at sende en mail eller ringe og spørge, om du kan få en snak med din tandlæge. De fleste tandlæger vil have erfaring med patienter med tandlægeskræk, og det vil have høj prioritet for de fleste tandlæger at hjælpe dig af med din.

Med deres viden og erfaring vil de med stor sandsynlighed kunne snakke med dig og give dig nogle råd, så du føler dig mere tryg og veltilpas. Hvis din tandlæge ved hvad du føler og tænker, vil han eller hun også bedre kunne hjælpe dig og tilpasse sin behandling, så den bliver så omsorgsfuld og rar for dig som muligt.

Find en tandlæge, du føler dig tryg hos

Noget af det vigtigste, for at føle sig tryg og veltilpas, er at have en tandlæge, som du har tillid til. Det er især vigtigt, hvis du har tandlægeskræk, da du netop her har en følelse af utryghed og ubehag. Derfor er det en god idé at gå efter at finde en tandlæge, som er så omsorgsfuld, informerende eller forstående, som netop du har brug for. Hvis man skal blive tryg ved noget, man frygter, er tillid noget af det vigtigste for at åbne sig op og slappe af.

På baggrund af jeres samtale kan I aftale en tid, hvor din tandlæge kan tage sig god tid til at snakke med dig. Her handler det meget om at finde en omsorgsfuld, indfølende og professionel tandlæge, som du har tillid til. Tillid er nøgleordet i forhold til at overkomme noget, man frygter, og det er derfor vigtigt, at man føler sig set, forstået og tryg i relationen med sin tandlæge.

Øv dig i at opbygge en ro og afslappet følelse

Når du skal til tandlæge med tandlægeskræk, er der flere psykiske aspekter, du kan være opmærksom på. Frygt sidder i hjernen og forårsager fysiologiske reaktioner som spændte muskler, rysten, hjertebanken og andre ubehagelige symptomer. Derfor er der meget at vinde ved at få fokus på sin psyke og sine tanker.

Hvis du lider af tandlægeskræk, og du gerne vil komme over din frygt, så dine tænder kan få den nødvendige pleje og behandling, kan du tage en aktiv beslutning om at ændre på dit tankemønster både før og under dit tandlægebesøg.

Det vil hjælpe dig, hvis du kommer til tandlægebesøget med en så afslappet og rolig følelse i kroppen og sindet som muligt. For at opnå dette, kan du for eksempel inden tandlægebesøget lave nogle afspændingsøvelser, som giver dig ro i kroppen. Når du er hos tandlægen kan du også lave nogle vejrtrækningsøvelser, som får dig til at slappe mere af.

Det kan også hjælpe at snakke med tandlægen og fortælle om, hvordan du har det undervejs. Så giver du din tandlæge mulighed for at berolige dig og være ekstra opmærksom og omsorgsfuld.
Vi vil meget gerne hjælpe dig med at overvinde din tandlægeskræk, så vi kan sikre dine tænders sundhed hele livet. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, så vil vi gøre vores bedste for at give dig en god oplevelse hos tandlægen.

Kontakt os i dag
Vi ser frem til
at høre fra dig

Tandlæge Susanne Ekelund
Langebjerg 2
2850 Nærum

4580 4708
tandlaege@susanneekelund.dk


Sitemap

Skriv en besked