En tandpasta er ikke bare en tandpasta. Udover de forskellige kulører, indpakninger og brands varierer også indholdet i de mange tandpastaer, der står side om side i langt de fleste supermarkeder.
Mulighederne er derfor mange, når du skal købe en ny tandpasta. Nogen vægter smag højt, nogen foretrækker masser af skum, og andre går udelukkende efter de mærker, de kender.
Men hvad er egentlig vigtigt, når man vælger tandpasta? Og hvilken tandpasta er bedst?